Farvel til Mogens Ryberg

På vegne af old boys afdelingen, skriver Jørgen Mua Pyndt mindeord om Mogens Ryberg, der er
død i en alder af 81 år:

Det var ikke nogen god dag, da Mogens Ryberg for et par år siden måtte samle
fodboldkammeraterne på Aalborg Frejas græsgrønne baner for at fortælle dem, at kræfterne ikke
længere rakte til spillet med verdens bedste legetøj. Nu er de sidste kræfter ebbet ud. Ryberg
døde to dage før han ville have rundet de 81 år.

76 af dem var han medlem af hjerteklubben Aalborg Freja. Her nåede han ikke meriterende
bedrifter på de bedste hold, men han var et trofast og loyalt klubmenneske, der forstod, at
fællesskab skal vandes for at kunne gro. Med sin lune og underspillede humor skilte Ryberg sig
ofte ud fra de mere firkantede og højtråbende omgivelser i omklædningsrummet. Her var han
altid god at sidde ved siden af til en stille snak og fortrolighed i hørmen af svedigt fodboldtøj. Og
på banen var han aldrig den, der kritiserede en holdkammerat – selvom der var god grund til det!
Ryberg var, kort sagt, et kultiveret menneske. Det kom bl.a. til udtryk, når han passede sine vagter
i informationen ved den årlige City Cup, hvor 3.500 unge fra hele Europa lavede klubhuset om til
et inferno af støj, larm, latter og livsglæde. Dér sod Ryberg, lille af statur men stor af sind og
stilfærdig myndighed, og fik det hele til at glide, ofte på formfuldendt fransk, hvilket naturligvis gav
ham Freja-navnet ”Møsjø Rybærrrrr”.

Ryberg, der bestred Urias-posten som målmand på diverse stikkelsbærben-hold i old boys
afdelingen, elskede sin klub. Åbenlyst og uskrømtet. Når den smukke klubsang ”Sangen om vor
bane” blev sunget ved den årlige Gule Ærter-fest, så rejste Ryberg sig med blanke øjne og rusten
røst, når vi nåede til de sidste linjer – og han fik hele salen med i denne ranke hyldest til Freja.
Uden for kridtstregerne var Ryberg et meget aktivt menneske, men aldrig for at bringe sig selv i
centrum, og i sin livslange gerning som lærer i folkeskolen var han en afholdt og omsorgsfuld
kollega og en livsklog vejleder for eleverne. Da han sluttede sit arbejdsliv som viceskoleinspektør
på Gug Skole, blev hans indsats fortjent berømmet – også af old boys-kammeraterne fra Freja, der
mødte op og sang ”Sangen om vor bane”.

Den bane, som han reverenter taget tilbragte halvdelen af sit liv på. Men det var nu familien –
hustruen Anne Birthe, datteren og sønnen og de fem børnebørn – der var det egentlige
omdrejningspunkt i hans liv. Dem omfattede han med generøs varme og – ja, kærlighed.
Vi har sagt farvel til et fint og ordentligt menneske. Ryberg vil blive savnet.

Jørgen Pyndt