Menu

Ny kontingent ordning i Aalborg Freja

image
17. januar 2023 kl. 10:24

Fra februar kan man ikke mere betale sit klubkontingent med betalingsservice, men man i skal i stedet bruges sit betalingskort.

Betaling af kontingent

Første gang du skal betale kontingent, modtager du en mail med et betalingslink (første gang den 1. februar). Når du betaler tilmeldes dit betalingskort samtidig til en abonnementsordning. Det betyder, at kontingenter fremover automatisk trækkes på dit betalingskort. Der kan anvendes Dankort, VISA-kort og Mastercard. 

Du modtager en mail nogle dage før trækningen. Det er dit eget ansvar, at klubben har din rigtige mail.

Hvad hvis jeg melder mig ud eller får nyt betalingskort?

Hvis du melder dig ud, inden der opkræves kontingent, trækkes der naturligvis ikke nogen penge fra dit kort. Udmeldelse sker via dette link: aalborgfreja.dk/medlemskab/udmeldelse

Hvis du får nyt betalingskort, modtager du igen en mail med et betalingslink. Her kan du så betale, og dit nye kort tilmeldes automatisk abonnementsordningen.

Er det sikkert?

Ja, dine kortoplysninger opbevares hverken af Aalborg Freja eller DBU. De behandles fortroligt og sikkert af QuickPay og Nets, der står bag betalingsløsningerne.

Kan jeg undgå abonnementsbetaling?

Nej, bestyrelsen har besluttet, at alle medlemmer betaler via abonnementsordning. Det valg er truffet for at minimere den tid, man ellers skal bruge på at rykke folk for betalinger og er nemmere at administrere end betalingsserviceordninger både for klubben og medlemmerne.

SÆRLIGT FOR NÆSTE OPKRÆVNING

Aalborg Frejas bestyrelse har besluttet, at der grundet de ekstraordinære høje priser på el, tilføjes et ekstra gebyr på forårets kontingent på 50,- kr. for alle medlemmer. Hvis elpriserne hen over foråret viser sig at falde igen, vil gebyret blive fjernet til efterårets kontingent.

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os på aalborgfreja@aalborgfreja.dk hvis du har spørgsmål.

Luk